Snildager, Herstedøster Sogn. Postforb. og St.: Glostrup, hvortil c. 3 Km. Tlf. 51 over Glostrup Central. Gaarden ligger c. 14 Km. fra København. Ejer: Ole Nielsen, som overtog Gaarden 1. Juni 1889, er født i Valby 13. Febr. 1862 og gift med Marthine Nielsen, født i Valby 23. Septbr. 1866.
Matr.-Nr. 7a m. fl. af Herstedøster. Hartkorn 8 Tdr. 1 Skp. 2 Fdkr. 2 3/4 Alb. Ejendomsskyld 46,000 Kr. Brandassurance for Hovedb. 10,180 Kr., for Avlsb. 14,000 Kr. Areal 60 Tdr. Ld., deraf Ager 59, Have og Gaardsplads 1. Agermarken drives i en 8 Marksdrift: Brak, Rug, Havre, 3/4 Roer 1/4 Staldfoder, Byg, Havre og 2aars Græs. Jordens Bonitet er god Muld paa Lerunderlag. Der holdes 16 Køer og 3 Stkr. Ungkvæg af rød dansk Race og 5 Heste.
Snildager ligger i Herstedøster By. Hovedb. er opført i Grundmur med Skifer tag; af Avlsb. er den ø. og v. Længe af Bindingsværk med Straatage, medens den n. Længe er af Grundmur med Paptag.
Kilde: “Danske Gaarde” af J. C. B. la Cour, 1906-18
Herstedøstergaard. Ejer Aage Jørgensen.
Matr. Nr. 7 a mfl. Herstedøster, Herstedøster Sogn. Købstad København, 15 km. Jernbanestation Glostrup, 3½ km. Ejendomsskyld 84,500 Kr., Jordværdi 49,100 Kr. Hartk. 9 Tdr. 0 Skp. 0 Fdk. 2 1/4 Alb. Samlet Areal 33½ Hekt., deraf Ager 33, Have og Gaardsplads ½. Brandassurance for Bygninger 50,000 Kr. Lys og Kraft fra Nordsjællands Højspændingsværk. Postadr. Glostrup, Tlf. 2 Østerhersted.
Ejeren købte Ejendommen i 1924. Bygningerne er af Grundmur, Stuehuset med Skifertag, Laden med høj Trimpel og Paptag, 2 Længer med Tag henholdsvis af Straa og Pukkelplader. Gaarden ligger i Herstedøster By.
Kilde: “Danske Gaarde i tekst og billeder” af J. Jespersen, 1926