Herstedvester
Herstedvester ligger ligesom Herstedøster neden for lave, afrundede bakkedrag, hvilket dog ikke kan opfattes i dag.
Det er en gammel landsby med kirke fra middelalderen.
Hersted kommer af mandsnavnet Hæri, og landsbyen er således “Hæris sted”. Hvem denne Hæri var, ved vi ikke.
Herstedvester i middelalderen
Ligesom Herstedøster bliver Herstedvester kirkeby allerede i den tidlige middelalder og de to kirker er de ældste bygninger i Albertslund Kommune. Kirkerne havde fælles præst helt frem til 1985.
Oprindelig har der været en trækirke begge steder, men den nuværende stenkirke i Herstedvester er opført i 1100-tallet. I 1400-tallet fik kirken kalkmalerier med motiver fra Jesu lidelseshistorie.
I middelalderen hørte Herstederne under bispen i Roskilde. Første gang landsbyen nævnes i en skriftlig kilde er i 1248, hvor en vis Esbern Ovesen overdrager sit jordegods i Hæstæde wæstræ og andre steder i sjælegave til Æbelholt Kloster, mod en årlig anmindelse og til lindring for sine
forældre i skærsilden.
Det er blevet anslået, at Herstedvester i 1200-tallet bestod af 14 gårde.
Det gjorde den sammen med Herstedøster til den største landsby i det nuværende Albertslund.
Herstedvester i nyere tid
Efter reformationen kom det meste af jorden i det nuværende Albertslund i kongens besiddelse. Alene den 20. april 1561 overtog kronen tolv gårde i Herstederne (seks hvert sted).
Da den svenske konge i 1658 drog gennem Sjælland med sin hær, gik det også ud over Herstederne. Fjenden plyndrede, og efter krigen blev fire af Herstedvesters gårde betegnet som “øde”. Det vil formentlig sige, at de har været frarøvet alt indbo og redskaber. Ligesom i Herstedøster blev også
kirken plyndret for messehagler, sølvtøj og salmebøger.
I 1682 havde Herstedvester 13 gårde. De 12 tilhørte kongen, den sidste Vartov Hospital i København.
Landsbyen udskiftedes 1783 og rummede o. 1830 en rytterskole, 21 gårde og 32 huse.
En del gamle huse i landsbyen er bevaret, således også fire oprindelige gårde (der dog er kraftigt ombyggede).
Også et gammelt vejforløb er intakt, mens byens sydlige indfaldsvej er omlagt.
Kilde: Kroppedal Museum
Læs mere om Herstedvester
Emil Kruse:
Herstedvester Rytterskole i 1722 – 1911
(Kilde: Albertslund Lokalhistoriske Forening – 2021 Årssskrift)
Elly Brix:
Skoleminder fra den gamle Herstedvester Skole
(Kilde: Albertslund Lokalhistoriske Forening – 2016 Årssskrift)
Henriette Lyngstrøm:
Gravminder på den gamle kirkegård i Herstedvester
(Kilde: Albertslund Lokalhistoriske Forening – 2008 Årssskrift)
Henning Sørensen:
En maler i Herstedvester
(Kilde: Albertslund Lokalhistoriske Forening – 1998 Årssskrift)
Kaj Hansen:
Da Herstedvester blev trådløs
(Kilde: Albertslund Lokalhistoriske Forening – 1996 Årssskrift)
Henning Sørensen:
Herstedvester under besættelsen
(Kilde: Albertslund Lokalhistoriske Forening – 1995 Årssskrift)
Herstedvester Kirke
Herstedvester Kirke blev bygget sidst i 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet, men oprindelig har der været en trækirke inden den nuværende stenkirke. Kirkens kor og skib er nok opført i 1100-tallet og den nederste del af tårnet er opført på omtrent samme tid. Døbefonten er en romansk granitdøbefont og stammer fra kirkens grundlæggelse. Tårnet er forbundet med skibet af en åben rundbue og rummer spor af en pulpitur, der kan have forbeholdt en høj stand – eller kirkens bygherre.
Kirkens oprindelige træloft blev tidligt erstattet af hvælvinger , formentligt allerede i 1200-tallet. Der blev også bygget et trappetårn som giver adgang fra skibet til et kirkeloft over hvælvingerne og til klokketårnet – den var forsynet med huller til en stængebom, der tyder på at loftet, har været tænkt brugt som et barrikaderbart tilflugtssted. [1] Kirken har to våbenhuse, der ligger mod nord og syd. Den nordlige indgang var tidligere forbeholdt kvinder og den sydlige forbeholdt mænd og man sad også adskilt i hver sin side af kirken. I dag bruges det sydlige våbenhus som indgang. Våbenhusene og tårnets øvre del er opført senere end kor og skib i løbet af 1300-tallet og i gotisk stil . Det nordre våbenhus er ældre end det sydlige.
På et tidspunkt, nok mellem 1450-75, fik kirken kalkmalerier , både i koret og i skibet , med motiver fra Jesu lidelseshistorie.
Den første præst i pastoratet som man kender navnet på hed Peter Tidemand, virkede fra omkring 1532 og var præst under reformationen. Efter reformationen blev kalkmalerierne hvidtet over.
På kirkebænkenes gavle findes årstallet 1583 og navnene på de daværende kirkeværger – alteret er fra 1592 – måske er de lavet på samme værksted begge i højrenæssancestil. Prædikestolen er fra o. 1650 i barokstil. Alterkalken er fra 1679. Fra 1707 til 1723 hed præsten Johannes Dauw og i kirken hænger der et epitafium for ham. I 1862 og 1885 blev kirken omfattende restaureret og kalkmalerierne blev afdækket i 1883 ved sidstnævnte restaurering, for blot at blive hvidtet over igen. Der blev malet nogle akvareller af kalkmalerierne, der findes på Nationalmuseet.
Kirkebygningen
Herstedvester Kirke er oprindeligt opført af tilhuggede kalkstenskvadre fra Stevns.
I 1885 blev kirken omfattende restaureret og kalkblokkene blev dækket med en skalmur. Der går en vindeltrappe op til loftet, hvor man kunne søge beskyttelse i ufredstider.