I Risby lå gårdene i slutningen af 1700-tallet rundt om forten (også kaldet “gaden”), som var det store åbne areal midt i byen. Husene lå i den sydlige ende af forten og langs den.
På forten kunne smådyr græsse, og der lå også et par gadekær, hvor dyrene kunne vandes, og hvor man kunne hente vand i tilfælde af ildebrand.
| Matr. Nr. | Navne | |
| 1b – 11h | Pilegård | Solgt fra præstegården |
| 2a | Bousagergård | 1894 udflyttet efter brand |
| 3a mm | Gl. Risbygård | Består af 2 gårde |
| 5a | Dannesbogård | |
| 6a 6f | Lindegård | 1801 Kildegård |
| 6b 6g 11h | Hedemarksgård | |
| 7a 7b 9g | Petersborggård | 1801 Petersborg |
| 8a 8c | Ydergård | 1801 Mellemgård |
| 9a | Lerbækgård | |
| 10a 5f 15d | Østbakkegård | |
| 11a | Ny Risbygård | |
| (4) | 1787 Gammel gård | Husmændenes lodder |
Kilde: Kaj Hansen: Gårdnavne i Albertslund, 2002
I 1790-91 blev Risby udskiftet og herefter blev nogle af gårdene flyttet ud på deres jord.
I Risby var det bonden Niels Nielsen, der i 1789 søgte om at få sin jord udskiftet. Da der var mangel på landmålere blev sagen udsat i ½ år, og de øvrige bønder overtalt ham til at frafalde sit ønske.
Hans Heinrich Hansen ønskede udskiftning 10 år senere, og denne gang stod hele byen bag forslaget.
Risby 1787
Ca. 1787 – før udskiftningen
Der boede 150 personer i selve Risby i 1787, dvs. at ingen boede på marken.
De første udflytninger skete først i forbindelse med udskiftningen i 1791.
I 1787 var der 11 gårde, og 19 huse. Det var altså en lille landsby i forhold til de omkringliggende byer. Gårde og huse lå meget tæt, og det havde både fordele og ulemper. Den tætte beliggenhed gav læ for storme og kulde, men opstod der brand, kunne den rasere flere gårde eller huse, hvis vinden var i en uheldig retning.
Pladsen i gårde og huse var trang. Der boede mange personer i hvert hus. Man “kom hinanden ved”, men det har sikkert også været temmeligt hårdt. Ved sygdomme har epidemier haft store muligheder for at sprede sig.
I 1787 var der i gennemsnit 8 personer på hver gård i Risby. Det var dels gårdejeren og hans familie, dels tjenestefolk.
Man kan se at de familier, der har mange børn, ikke har ansat ret mange tjenestefolk eller slet ingen. Det er selvfølgelig afhængigt af børnenes alder, og om det er drenge eller piger der er ældst. Hvis en familie har 5 børn, og de 2 ældste er piger, da ser vi, at det er en tjenestekarl, der er ansat på gården. Hvis drengene er ældst, er der ansat en tjenstepige.
Risby i 1800-tallet
Ca. 1801 – gårde, der er udflyttet
Efter udskiftningen fik husmændene lidt jord, og da nogle af gårdene flyttede ud på markerne købte nogle de gård-pladser, der var tilbage i byen.
Samtidig handlede de med jord, de havde købt, og derved blev nogle husmænd i besiddelse af en mindre gård (bolsted). Det var normalt kun en af gårdmandsbørnene, der overtog gården ved et skifte, de øvrige giftede sig til en gård eller købte jord og hus for arven, og det blev også et bolsted.
I bogen Statistisk topografisk beskrivelse af Københavns Amt, der kom i 1836, giver landinspektør Severin Sterm en beskrivelse af amtets landsbyer, herunder også Risby.
Der findes på dette tidspunkt 17 selvejergårde, 12 selvejerhuse med jord og 12 jordløse selvejerhuse. Af gårdene er 7 flyttet ud, men derimod er ingen af husene udflyttede. Af tyende findes 17 karle, 13 piger og 6 drenge.
Der er 3 indsiddere og af håndværkere findes 1 skrædder, 1 drejelsvæver, 1 hjulmand og 1 smed.
Kilde: Kaj Hansen: Historien om Risby
Udskiftningen og fordeling af jord
I slutningen af 1700-tallet indledtes store reformer af landbruget i Danmark.
Dyrkningssystemet med vange, åse og agre kunne ikke bestå i længden. Det var ikke rationelt nok.
Landsbyerne skulle udskiftes, dvs at jordene skulle fordeles på en ny måde.
Målet var at samle hver bondes jord så få steder som muligt og at jordlodderne lå nogenlunde tæt på gården.
Kort fra 1766 – før udskiftningen (Kort: Gurli Thuneby)
Gårde og huse i det tidlige Risby
Vi ved ikke, hvor mange indbyggere Risby har haft, da den blev grundlagt. Dengang førtes der ikke fortegnelse over beboerne. Byens jord hørte som nævnt under Roskilde Domkirke i middelalderen, men Risby er glemt i den fortegnelse (jordebog), der blev lavet over kirkens gods i 1300-tallet. Fra regnskaberne for Roskilde Domkirkes fadebur (“spisekammer”), der modtog afgifter fra bl.a. risbybønderne i naturalier, ved vi, at der i 1520’erne i hvert fald var 10 navngivne bønder i Risby. Dette tal menes at være det samme som i 1370. Vi kan f.eks. se, at i 1522-24 har bonden Hans Persen betalt afgifter i form af smør og svinekød. Disse afgifter var blot nogle ud af en lang række, som datidens bønder skulle betale. Afgifternes størrelse siger iøvrigt ikke så meget om deres faktiske værdi.
Her er det første gang, vi møder risbybønderne nævnt ved navn. Lad os lige præsentere datidens gårdmænd i byen:
Hans Persen, Anders Olsen, Moghens Michelsen, Jep Michelsen, Niels Schredderæ, Per Jeipsen, Jens Olsen, Olwff Jeipsen, Hans Jeipsen, Jep Persen.
Beboerne i Risby ejede ikke selv den jord, de dyrkede, og de bygninger de boede i. Husmanden eller gårdmanden fæstede jorden og bygninger, dvs. han fik brugsret over det mod at betale afgift til ejeren. Afgiften bestod af indfæstning, som var et beløb, der betaltes når fæstekontrakten blev oprettet, landgilde, der var en fast årlig ydelse i penge eller naturalier (gårdens produkter) og endelig hoveri, som var en arbejdsydelse, hvor fæsteren skulle stille egen eller tjenestefolks arbejdskraft til rådighed for ejeren.
Næste gang vi har en samlet fortegnelse over byens gårdmænd er i 1682, da hele landets landbrugsjord blev opmålt og vurderet. Der er stadig 10 gårdmænd i byen, men de er nu alle fæstere hos kongen. Efter reformationen gik en meget stor del af den jord, der før havde tilhørt kirker og klostre, over til “krongods”, dvs. blev statseje. I Risby var det altså hele byen, der skiftede jordejer. Vi ved dog ikke præcist, hvornår det skete, men muligvis er overdragelsen foregået på én dag, som det var tilfældet med adskillige gårde i Herstedvester og Herstedøster.
Fra 1682 til 1790 var der 10 helgårde. I nogle kilder ser det ud som om, der har været flere, men det skyldes at nogle af gårdene var (eller blev) halvgårde, dvs. at en gård deltes i to halvdele med hver sin fæster. Derfor ser det ud som om, der er 11, 12 eller 13 gårde.
Frits Beck Kristensen og Jørgen Nielsen:
Et glimt af landboreformerne i Risby
(Kilde: Albertslund Lokalhistoriske Forening – 2013 Årssskrift)
Risby 1817
Risby 1867
Risby 1937
Kilder:
Kaj Hansen: Befolkning af gaarde og huse i Risby med folketællingerne i 1787 0g 1801
Henning Sørensen: Albertslund i tusind år
Statens arkiver: Danmarks Demografiske Database samt Folketællinger
Klimadatastyrelsen