I Herstedøster lå gårdene i slutningen af 1700-tallet rundt om forten (også kaldet “gaden”), som var det store åbne areal midt i byen. Husene lå i den sydlige ende af forten og langs den.
På forten kunne smådyr græsse, og der lå også et par gadekær, hvor dyrene kunne vandes, og hvor man kunne hente vand i tilfælde af ildebrand.
| Matr. Nr. | Navne | |
| 1 | Præstegården | |
| 2a 29b 41b 42a 43 45c | Pilehøj | |
| 3a | Fodegården | Fogedgården |
| 4a 3b 7d 9g | Østergård | Tilkøb af jord i 1921 |
| 5a | Poppelminde | |
| 6a 6c | Anesminde | |
| 7a 7c 7e 8s 8v 35c | Herstedøstergård | Snildager |
| 8a | Korsgård | (Plant noget nyt) |
| 9a 9n 10f 10l | Storagergård | |
| 10a 10c | Mærkegård | |
| 11c 12 c 12e | Langengård | |
| 12a | Bakkegård | |
| 13a | Carl Jensens gård | Damgård |
| 14a | Vestergård | |
| 14b 14e | Gadevang | |
| 15a | Grønnegård | |
| 16a | Højstedgård | |
| 17a | Mølleager | |
| 18a 18e | Rønnegård | |
| 19a | Toftegård | |
| 21a | Tjørnegård | Tornegård |
| 22 23a | Møllegården 1785 Løjtnantsgården 1883 Ulrikshus 1699 Vejrmøllekro 1612 | Pottegård |
| 25e 39d 40c | Glostrupgårds jorde i Herstedøster |
Kilde: Kaj Hansen: Gårdnavne i Albertslund, 2002
Herstedøster Sogn ca. 1817
Herstedøster 1869
Herstedøster 1940
I slutningen af 1700-tallet indledtes store reformer af landbruget i Danmark.
Dyrkningssystemet med vange, åse og agre kunne ikke bestå i længden. Det var ikke rationelt nok.
Landsbyerne skulle udskiftes, dvs at jordene skulle fordeles på en ny måde.
Målet var at samle hver bondes jord så få steder som muligt og at jordlodderne lå nogenlunde tæt på gården.
I 1785 blev Herstedøster udskiftet og herefter flyttede nogle af gårdene ud på deres jorde.
Kilder:
Henning Sørensen: Albertslund i tusind år
Statens arkiver: Danmarks Demografiske Database samt Folketællinger
Klimadatastyrelsen