Mølleager, Herstedøster Sogn. Postforb. og St.: Glostrup, hvortil c. 3 Km. Tlf. 51 over Glostrup Central. Gaarden ligger c. 14 Km. fra København. Ejer: Jens Peter Olsen, som overtog Gaarden 6. April 1870, er født paa Valbygaard ved København 7. Febr. 1840 og gift med Kirstine Pouline Knudsen, født i Vridsløselille 17. Septbr. 1857.

Matr.-Nr. 17a m. fl. af Herstedøster. Hartkorn 7 Tdr. 2 Skpr. 1/4 Alb. Ejendomsskyld 43,000 Kr. Brandassurance for Hovedb. 10,000 Kr., for Avlsb. 19,000 Kr. Areal 59 Tdr. Ld., deraf Ager 58, Have og Gaardsplads 1. Agermarken drives i en 8 Marksdrift: Brak, ½ Rug ½ Hvede, Byg, 3/4 Roer 1/4 Staldfoder, Byg, Havre og 2aars Græs. Jordens Bonitet er dels lerblandet, dels sandblandet Muld paa lerblandet Underlag. Der holdes 20 Køer og 3 Stkr. Ungkvæg af rød dansk Race og 5 Heste.

Mølleager hørte i sin Tid under Københavns Amts Rytterdistrikt, men skal være frikøbt allerede 1754 af Thomas Hansen (f 1800). Bygningerne er af Grundmur med Skifertag paa Hovedb., Paptage paa Avlsb. Vand er indlagt fra Byens Fælles- vandværk.

Kilde: “Danske Gaarde” af J. C. B. la Cour, 1906-18

Mølleagergaard. Ejer Christian Christensen.

Matr. Nr. 17 a og b Herstedøster, Herstedøster Sogn. Købstad København, 15 km. Jernbanestation Glostrup, 3½ km. Ejendomsskyld 75,000 Kr., Jordværdi 43,700 Kr. Hartk. 7 Tdr. 1 Skp. 3 Fdk. 0 Alb. Samlet Areal 31 3/8 Hekt., deraf Ager 31 1/8, Have og Gaardsplads 1/4. Brandassurance for Bygninger 75,121 Kr. Lys og Kraft fra Nordsjællands Højspændingsværk. Postadr. Glostrup. Tlf. 29 Østerhersted.

Ejeren købte Ejendommen i 1919 af Dinesen Hansen, der samme Aar havde købt den af Ole Peter Olsen. Denne havde i 1919 overtaget den efter sin Fader Jens Peter Olsen, i hvis Slægts Eje den havde været i lange Tider. Laden er af Brædder med Paptag, de øvrige Bygninger af Grundmur, Stuehuset med Skifertag, Resten med Paptag. Gaarden ligger i Herstedøster By.

Kilde: “Danske Gaarde i tekst og billeder” af J. Jespersen, 1926

Mølleagergård 1926

Dette websted anvender cookies. Når du fortsætter med at anvende dette websted, accepterer du vores brug af cookies.