I Herstedvester lå gårdene i slutningen af 1700-tallet rundt om forten (også kaldet “gaden”), som var det store åbne areal midt i byen. Husene lå i den sydlige ende af forten og langs den.

På forten kunne smådyr græsse, og der lå også et par gadekær, hvor dyrene kunne vandes, og hvor man kunne hente vand i tilfælde af ildebrand.

Matr. Nr.Navne
1Ro (senere Trippendal)Solgt fra præstegårdsjorden 1876
3a 3b 49aSøndergårdUdflyttet 1872
3b 18aStensmosegårdUdflyttet 1881
4aVestergård – Horseholmgård 1782Solgt fra 4b i 1829
4b 20a 20c 23bEn gårdEn hel gård med Vestergård indtil 1829
5aLangagergårdUdflyttet – brændte 1901
6aBaunegård (J. NIelsens gård)Udflyttet
6bNy BakkegårdUdflyttet
6c 6d 9bCarlsmindeKarlsminde 1950
6i 35aVesterledLille landbrug
7aSolbakkegårdUdflyttet
8aBakkegårdenIkke udflyttet – brændte i 1870
8dBirkelundLille landbrug
9aEn gård
10aGodthåb – Flemtofte i 1800-talletUdflyttet
10bPilevangGartneri
10g 10iFarmenGartneri
11aDamgård – Svinepyt i 1800-talletUdflyttet
12aBirkelundgårdUdflyttet
13aHjørnegårdenIkke udflyttet
8b 14aRøde Vejrmølle 1776
8b 14b 15k mmRøde Vejrmølle Gård 1880
8b 15a 15bRøde Vejrmølle Kro 1780
19a 19bVestergård

Kilde: Kaj Hansen: Gårdnavne i Albertslund, 2002

Herstedvester 1859

I slutningen af 1700-tallet indledtes store reformer af landbruget i Danmark.

Dyrkningssystemet med vange, åse og agre kunne ikke bestå i længden. Det var ikke rationelt nok.

Landsbyerne skulle udskiftes, dvs at jordene skulle fordeles på en ny måde.

Målet var at samle hver bondes jord så få steder som muligt og at jordlodderne lå nogenlunde tæt på gården.

I 1783 blev Herstedøster udskiftet og herefter flyttede nogle af gårdene ud på deres jorde.

Kilder:
Kaj Hansen: Befolkning af gaarde og huse i Risby med folketællingerne i 1787 0g 1801
Henning Sørensen: Albertslund i tusind år
Statens arkiver: Danmarks Demografiske Database samt Folketællinger

Dette websted anvender cookies. Når du fortsætter med at anvende dette websted, accepterer du vores brug af cookies.