I 1682 var denne gård en dobbeltgård og hed Fodegaard.
Den bliver delt i 1710.
Disse gårde får senere navnene Langagergård og Vestergård.
Gården tilhørte kongen, og bonden var fæstebonde,
En fæstebonde var en landmand, der havde et fæstebrev på en fæstegård. Fæsteforholdet trådte i kraft, når indfæstningen var betalt. Hvis fæsteren overholdt betingelserne i fæstebrevet (kontrakten), kunne jordejeren ikke opsige fæsteforholdet i bondens og hans enkes levetid.
Et fæstebrev var en kontrakt, hvor en godsejer, kriken eller kongen overdrog brugsretten af en gård eller af et hus til en fæster, mod at denne svarede nogle fæsteafgifter, såsom landgilde, hoveri og eventuelt andre afgifter.
Fæstet var siden 1500-tallet som oftest udformet på skrift i et såkaldt fæstebrev.
1682. Gl. Matr. nr. 1. Fogedgård.
Hans Christophersens enke.
Hans var kongens fæster og fogeden i sognet.
Gården var omtrent dobbelt så stor som de andre.
Til denne gård hørte en lille fiskedam på 19½ gange 32 alen ud i tofteageren.
Imellem 1688 – 1692
Skifter enken til (eller ægter) Hans Pedersen
1692 – 1699
Hans Pedersen (~ Anne Michelsdatter)
Bonde i Herstedvester
1699 – 1710
1699 overtog Laus Nielsen gården og enken A,M,
1710 Gården deles
½ gård til Nils Laursen
½ gård til Svend Olufsen
1710
Denne del af gården fæstes af Laurs Nielsens søn Niels Larsen. Gl. Matr. 1. Commiss. Nr. 2.
Herstedvester. (1940’erne)
Luftfoto med Vestergård i centrum.
Taget mod nordøst.
Vestergård. ( Ca. 1960’erne)
Gårdspladsen med ejeren
Hans Olsen (Røde Hans).
Foto af maleri. (LSA)