I 1682 var denne gård en dobbeltgård og hed Fodegaard.
Den bliver delt i 1710.
Disse gårde får senere navnene Langagergård og Vestergård.
Gården tilhørte kongen, og bonden var fæstebonde,
En fæstebonde var en landmand, der havde et fæstebrev på en fæstegård. Fæsteforholdet trådte i kraft, når indfæstningen var betalt. Hvis fæsteren overholdt betingelserne i fæstebrevet (kontrakten), kunne jordejeren ikke opsige fæsteforholdet i bondens og hans enkes levetid.
Et fæstebrev var en kontrakt, hvor en godsejer, kriken eller kongen overdrog brugsretten af en gård eller af et hus til en fæster, mod at denne svarede nogle fæsteafgifter, såsom landgilde, hoveri og eventuelt andre afgifter.
Fæstet var siden 1500-tallet som oftest udformet på skrift i et såkaldt fæstebrev.
1710
Gården deles
1901
Gården opføres efter en brand ude på dens jorde.
!901 Matrikelkort
Langagergaard i Herstedvester S., Smørum H., Københavns A. Post- forb. og nærmeste St. : Taastrup. Telef.: Herstedvester Nr. 2. Gaarden ligger e. 2 Mil fra København. Dens nuv. Ejer er Hr. V. Hansen, som købte den 1907. Hr. V. Hansen er født i Østofte v. Maribo 1871 og gift med A. Jørgensen. Af tidl. Ejere kan nævnes R. L. Petersen, som 1907 solgte Gaarden til R. Nielsen, af hvem den nuv. Ejer købte den.
Matr.-Nr. 5 af Herstedvester. Hartk.: 9 Tdr. 5 Skpr. 3 Fdkr. 1/4 Alb. Ejendomsskylden er 60,000 Kr. Brandassuranee for Hovedbygning og Avls bygninger 48,200 Kr., Besætning, Inventar og Avl c. 24,000 Kr. Aarlig Ejendomsskyld Skat 66 Kr. Bidrag til Amtsrepf. Kr. 266,66. Sidste Aars Kommuneskat Kr. 189,96. Bygningerne er forsikrede i »Den aim. Brandf. f. Landb.«; Besætn., Inv. og Avl i »Holbæk Amts Brandf.«. Det samlede Areal udgør 71 Vs Td. Ld., deraf Ager 67, Eng 3, Have og Gaardsplads lVs Td. Ld. Gaarden drives af Ejeren, der tillige er Ejer af Helgeshøj ved Taastrup. Agermarken drives i en 11 Marksdrift. Besætn. bestaar f. T. af 30 Køer, 1 Tyr og 5 Heste. Mælken sælges til København. Det norm. Folkehold er 1 Bestyrer, 1 Fodermester, 1 Karl og 1 Dreng.
Langagergaard Hovedbygning er opført af røde Sten, tækket med Skifer; den rummer i den høje Stueetage en Lejlighed paa 6 rummelige Værelser samt 7 Værelser ovenpaa. Avlslængerne er opførte af Grundmur med Trimpel og Pap tage. Staldene er forsynede med brandfri Lofter. Gaarden er opført 1901 efter Brand.
Kilde: “Danske Gaarde” af J. C. B. la Cour, 1906-18
Langagergård Luftfoto 1935
Langagergård 1926
Kilde: J. Jespersen: Danske Gaarde i Tekst og Billeder (1926)
Langagergård Hovedhus 1942
Langagergård Grundplan 1943
1970
Skov og Naturstyrelsen Køber Jorden
2005
Skov og Naturstyrelsen køber gården
Spejdergrupper på Langagergård
Herstedernes Avis 19/2 1969
Det er sket med ”bøh-landet” i Herstedvester
— atter er en af de større gårde faldet for udviklingen…
Herstederne som ”bøh-land” er for længst en saga blot — hverken bøh eller land eksister mere i deres egentlige betydning. Og når gårdejer Th. Albertsen, Langagergård i Herstedvester pa næste lørdag indbyder til auktion, hvor alt hvad han har af landbrugsmateriel skal sælges, betyder det, at en fordums stor, og på egnen toneangivende gård, for sidste gang har ladet en traktor eller et tærskeværk udføre deres job.
Alt hvad der har hørt til gården af jorder er for længst solgt. Staten i form af statsskovvæsenet — har købt det meste, Herstedernes kommune en mindre del, og den eneste trøst, er, at gårdejer Th. Albertsen om nogle ar kan se de første træer spire frem — det, der engang skal blive til vestegnens største rekreative område: Vestskoven.
Tilbage står bygningerne som et værdigt minde om det, der var engang. Et præsentabelt rødstensstuehus og trelængede avlsbygninger. De er ikke solgt endnu, og bliver det måske heller ikke. Kan hænde, at de engang oplever en renæssance som traktørsted i Vestskoven — eller hvad man nu kan finde på. Ringe erstatninger. – Vi landmænd har ellers
haft lidt svært ved at fatte, at vores jorder skal anvendes til skov, siger gårdejer Albertsen.
Ikke fordi vi har spor imod rekreative arealer, men vel nærmere fordi kærlighed til jorden nu engang rager op over alt andet.
– At være landmand i Herstederne har ellers ikke været nogen dans på roser? – Da jeg kom hertil, var det i virkeligheden den tilværelse, jeg havde søgt, men jeg skal gerne indrømme, at de sidste år har bragt mange skuffelser. Kommunen har i de senere ar jo nærmest beskattet
folk fra gårdene, og selv om nogle har kunnet sælge til staten, har erstatningerne været så ringe, at de næppe har kunnet købe noget tilsvarende andetsteds. Jeg har måske været blandt de, der har drømt om at kunne udstykke til byggegrunde, men jeg må trods alt sige, at jeg er
yderst tilfreds med tilværelsen som den har formet sig for mig. Drømmen om det lille hus på landet. Gårdejer Albertsen kom til Herstedvester i 1942. Fra en sikker tilværelse som slagter- og viktualiehandler på Vesterbro i København. – Det var egentlig drømmen om det lille hus
på landet, der fik mig til at træffe beslutningen om at ”rejse” til Herstedvester, fortæller han.
Der var rart og fredeligt herude — tilværelsen i byen var ikke rar i krigsårene — herude kunne man virkelig tillade sig at nyde solskinnet. Men han blev bidt af landbruget, og tog hele turen med. Til at begynde med 3 spand heste, der magtfuldt forlod gården om morgenen, stort
folkehold og høstgilder. Senere kom traktoren og mejetærskeren, og hvad teknikkens tidsalder ellers bragte med sig af gode og dårlige ting. En mand med en mejetærsker kunne erstatte både heste, selvbinder og medhjælpere — men noget af hyggen forsvandt rigtignok
også. Den hygge, der bl.a. var ved, at gårdejeren selv kørte sine børn til skole i København — i en lille let hestevogn med stads-hesten spændt for.
– Selvfølgelig blev der grinet lidt af os til at begynde med. Vi var jo københavnere. Men vi faldt alligevel godt til i befolkningen herude — når man kommer lidt ind pa livet af folk, viser det sig, at vi faktisk alle er ens.
Politisk karriere. Herstedvester var ’rigtig land” dengang. København var kun udbygget til Damhussøen, og forbi Langagergård løb den gamle Roskilde Landevej, og gav gården en virkelig ’strøgplacering”. Men naturligvis kom udviklingen også til Herstederne, og gårdejer
Albertsen var blandt de, der tog stærkest del i den. I 1958 kom han i sognerådet — valgt af Venstre — og næsten med det samme startedes de første bestræbelser pa at skabe det nye bysamfund Albertslund. – Det lykkedes at få skabt en by, som jeg syntes vi kan være tilfredse bygge en hel by. Den politiske karriere varede til for et par år siden, da gårdejer Albertsen trak sig tilbage og overlod posten til yngre kræfter.
– Og i dag er jeg så at sige pa aftægt, siger han, men jeg glæder mig til at jeg far tid til at pleje nogle af mine mange interesser — og en stor del af tiden skal anvendes til rejser. Men forinden den første rejse tiltrædes, skal gårdejeren selv være med til at skrive det sidste kapitel af
Langagergårds historie. Det bliver skrevet lørdag den 22. februar og punktum på historien bliver auktionarius’ hammerslag ved gårdens sidste landbrugsredskab.
-snif.
Ruth og Th. Albertsen, Langagergård, 1942-1945
Thorvald Albertsen, Langagergård, ca.1970.