Folketællingen 1787
Familie 43
Navn: | Alder: | Status: | Stilling i familien: | Erhverv: |
Stheen Nielsen | 44 | Gift | Mand | Selveyerbonde |
Karen Christensdt | 80 | Gift | Kone | |
Cathrine Olsdt | 16 | Ugift | Konens Syster Datters Børn | |
Birthe Olsdt | 12 | Ugift | Konens Syster Datters Børn | |
Ole Poulsen | 25 | Ugift | Tjenestekarl | National Soldat |
Anders Olsen | 24 | Ugift | Tjenestekarl | |
Kirsten Olsdt | 24 | Ugift | Tjenestepige |
Folketællingen 1801
I 1844 står Niels Jensen som ejer af matr. 6b.
Hedemarksgaard, Herstedvester Sogn. Postforb. og St.: Taastrup, hvortil c. 5 Km. Gaarden ligger c. 16 Km. fra Roskilde og København. Ejer: Johs. Johansen, som overtog Gaarden i 1910, er født i Slagelse Lystskov 5. Juni 1878 og gift med Jørgine Hansen, født i Tranum i Jylland.
Matr.-Nr. 6b m. fl. af Risby. Hartkorn 5 Tdr. Ejendomsskyld 30,000 Kr. Brandassurance for Bygningerne 18,900 Kr. Areal 53 Tdr. Ld., deraf Ager 52½, Have og Gaardsplads ½. Agermarken drives i en 8 Marksdrift: Havre benyttet Brak, Vintersæd, Byg, Roer, Byg og 2aars Græs. Jordens Bonitet er af blandet250 Københavns Amt. Beskaffenhed, dels Lermuld og dels Sandmuld paa Lerunderlag. Der holdes 14 Køer, 16 Stkr. Ungkvæg og Kalve og 1 Tyr af rød dansk Race, 4 Heste og 2 Plage. Sidste Aar solgtes c. 25 Fedesvin.
Gaarden, der ligger c. 1 Km. N. for Risby By, har i de senere Aar været en Del i Handelen. Den nuv. Ejer købte af Peder Jensen, som havde faaet Ejendommen efter Becker; denne, der ejede Gaarden i 5 Aar, havde købt af Høberg, som igen havde købt af Brødrene Mortensen og disse i 1872 af Sognefoged Lars Hansen.
Hovedb. er opført af nuv. Ejer; den er bygget i gammel Bondestil og ligger mod N.; Avlsb. staar i Grundmur med Straatage undtagen v. Længe der er opført i Bindingsværk. De faste Maskiner drives ved Benzinmotor. Af Jorderne, der er jævne med Fald mod N., ligger de to Trediedele N. for Gaarden.
Kilde: “Danske Gaarde” af J. C. B. la Cour, 1906-18
Bertels Kilde
På Hedemarksgårdens jorder nordøst for Risby har der ligget en hellig kilde, Bertels kilde.
Navnet Bertel kommer af det tyske Bertrold, der betyder “strålende hersker”. Bertel var en katolsk helgen. Om kilden er en før-kristen kilde er ikke undersøgt, men navnet kunne godt tyde på det. Der findes ikke ret meget skriftligt om Bertels kilde, men vi ved fra markbogen i 1682, at der på stedet lå en ager kaldet Bertelskilde ager.
I 1780 er Bertels kilde igen nævnt på udskiftningskortet og i det taksationspapir, der omhandler udskiftningen. Den gård, der får jorderne, hvor Bertels kilde lå, får navnet Kildegård. Det hedder den i 1800, men senere kommer den til at hedde Hedemarksgården.
Allerede i 1840’erne, drænedes Hedemarksgårdens jorder, og derved forsvandt formentlig Bertels kilde. Man har fortsat dræningen indtil omkring 1965, men drænene virker endnu. Hvis man stoppede afvandingen ville Bertels kilde måske genopstå i Vestskoven!