Folketællingen 1787
Familie 44
Navn: | Alder: | Status: | Stilling i familien: | Erhverv: |
Anders Andersen | 35 | Gift | Mand | Selveyerbonde |
Maren Nielsdt | 36 | Gift | Kone | |
Sidse Andersdt | 7 | Ugift | Deres Barn | |
Niels Andersen | 4 | Ugift | Deres Barn | |
Maren Andersdt | 2 | Ugift | Deres Barn | |
Hans Andersen | 1 | Ugift | Deres Barn | |
Mads Nielsen | 33 | Ugift | Konens broder | Tiener Svogeren |
Christian Pedersen | 17 | Ugift | Tjenestedreng | |
Jens Jacobsen | 50 | Gift | Tjenestekarl | Vider ey hvor Konen er og han fremmed her. |
Johanne Pedersdt | 22 | Ugift | Tjenestepige | |
Karen Sørensdt | 14 | Ugift | Tjenestepige |
Folketællingen 1801
Familie 4
Navn: | Alder: | Status: | Stilling i familien: | Erhverv: |
Anders Andersen | 48 | Gift | Husbonde | Bonde |
Inger Larsdatter | 30 | Gift | Hans kone | |
Sidse Andersdatter | 20 | Ugift | Hans datter | |
Niels Andersen | 17 | Ugift | Hans søn | |
Lars Andersen | 4 | Ugift | Deres barn | |
Karen Andersen | 2 | Ugift | Deres barn | |
Lars Olsen | 26 | Ugift | Tj. karl | |
Karen Jensdatter | 17 | Ugift | Tj. pige |
Pedersborggård – en risbygård i 300 år
1682: Torben Andersen og Lars (Lauritz) Torbensen har hver en halv gård.
1688: Torben Andersen har nu en hel gård. Hartkorn: 11 tønder, 3 skæpper.
1718: Sønnen Oluf Torbensen ejer nu den halve gård. Gården er på 12 fag og i slet stand.
1734: Oluf Torbensen (½ gård). Afstår gården p.gr.a. alderdom til Christopher Olsen (formentlig Oluf’s søn). Indfæstning: 4 Rdl.
1761: Christopher Olsen død. Peder Andersen ægter hans enke og overtager gården. Indfæstning: 5 Rdl. Gården (½ gård) er på 21 fag og i mådelig stand.
1766: Peder Andersen får arvefæsteskøde fra kronen (½ gård).
1780: Peder Andersen ejer stadig halvgården. Hartkorn: 5 tønder, 1 skæppe, 1 fjerdingkar.
1780: Johan Hansen har købt gården.
1787: Folketællingen registrerer gårdens beboere: Johan Hansen, selvejerbonde, er 53 år. Hans kone, Kirstine Jensdatter, 39 år. De har fem børn: Karen (15 år), Bodil (13 år), Jens (9 år), Kirsten (7 år) Hans (1 år). Endvidere er i husstanden tjenestekarlen Lars Pedersen på 27 år.
1787: Johan Hansen dør og enken Kirsten Jensdatter gifter sig med Thomas Nielsen.
1790: Thomas Nielsens jord udskiftes.
1791: Thomas Nielsen søger om hjælp til udflytningen, da han har mange munde at mætte. Dvs. at han er en fattig mand, men han vil gerne flytte fra byen og bygge en ny gård op på den halve gårds jorder, som han har fået tildelt ude på marken. Det bliver bevilget, og Thomas Nielsen flytter fra byen og ud på sin jord.
1800: Thomas Nielsens gård registreres under navnet “Petersborg”
1801: Thomas og Kirstine har nu fire hjemmeboende børn. Karen, Jens og Hans af Kirstines første ægteskab, samt Sidse Thomasdatter på 11 år.
1814: Sidse bliver viet i Herstedvester kirke til Søren Pedersen på 21 år, søn af Peder Pedersen fra Østbakkegård, som nævnt ovenfor.
1834: Søren Pedersen har overtaget “Pedersborggård” I ægteskabet er der fem børn: Jens (19 år), Jørgen (13 år), Søren (11 år), Johan (8 år), Kirsten (5 år) og Jacob (3 år). Gamle Thomas Nielsen, der nu er 76 år, og Kirstine Jensdatter på 87 år, bor på gården som aftægtsfolk.
1840: Selv om Søren og Sidse har 4 hjemmeboende børn, hvoraf den ældste dreng er 25 år, og den ældste pige er 14 år, er der alligevel råd til at ansætte tjenestepigen Bodil Andersdatter (15 år). Endda har de Jacob Nielsen på 65 år boende som almisselem.
1850: Fire børn bor endnu hjemme. Den ældste Jens på 35 år og den yngste Kirsten på 21.
1853: Søren Pedersen sælger gården til sin søn Jens Sørensen.
1855: Jens Sørensen er nu “gårdmand” men endnu ugift. Tre ugifte søskende bor på gården. Forældrene Søren og Sidse bor stadig på aftægt.
1860: Søren og Sidses børn er nu flyttet hjemmefra, på nær Jens der driver gården og hans bror Søren på 37 år, der ikke er gift. Da der nu er færre i familien til at hjælpe til, har man tjenstepigen Christiane.
1880: Gamle Søren Pedersen er nu død, men hans 90-årige enke Sidse bor stadig på “Pedersborggård”. Jens har giftet sig eller bor i hvertfald på gården sammen med den 8 år yngre Ellen Nielsen fra Valby. Desuden bor Ellens 17-årige datter Kirsten Kirstine hos dem.
1889: Jens Sørensen sælger gården til Jens Peder Olsen.
1892: Jens Peder Olsen sælger gården til sognefoged Hans Olsen.
1920: Gården ejes nu af Ole Olsen.
1936: Gården er blevet solgt til Laurits Pedersen.
1950: Laurits Pedersen sælger til H. Jensen.
1982: “Petersborggård” omdannes til naturskole, drevet af Albertslund og Glostrup kommuner. Det bliver gårdens redning. Hvis ikke den var sikret til dette formål, havde den formentlig været revet ned i dag.
Ligesom man gennem århundrederne kan følge gårdene og deres beboere, kan man også “kigge indenfor” hos husmændende. Vi “besøger” her et hus i Risby på den nuværende matr. nr. 16, idag beliggende Ledøjevej 23.
1711 Nielaus Børgesen afstår et halvt hus til Peder Nielsen.
1716 Peder Nielsen afstår et huset til Rasmus Larsen.
1727 Tingsvidne 23/9 1726: 2 huse i Risby er brændt 10/9, beboet af Rasmus Larsen og Peder Nielsen. Ilden opstod i Rasmus Larsens bageovn, som ikke var i orden trods advarsel.
1768 Rasmus Larsens hustru, Kirsten Nielsdatter, dør.
1768 Rasmus Larsen afstår huset til Anders Olsen “mod fri husværelse liifs tiid.” – altså aftægt. Huset beskrives som “i mådelig stand”.
1771 Anders Olsen er 34 år og skomager. Hans kone er 43 år.
1787 Anders Olsens kone, Cathrine Rasmusdatter, er væverske. Desuden bor i huset skomagersvenden Rasmus Danielsen på 24 år.1791 Anders Olsen er død, og enken Cathrine køber jord af gårdmand Steen Nielsen i Risby.
1793 Cathrine Rasmusdatter er nu også død, og Jens Olsen fæster huset.
1801 Jens Olsen er 29 år og beskriver sig i folketællingen som husmand med jord og landsoldat. Hans kone hedder Cathrine Olsdatter og er 30 år. De har to børn, Kirsten på 4 år og Ole på 2 år.
1822 Datteren Kirsten gifter sig med Hans Johansen, der er 35 år og fra Risby.
1822 Cathrine Olsdatter dør, 51 år.
1825 Jens Olsen sælger huset til Hans Johansen.
1834 Hans Johansen ernærer sig nu dels som jordbruger, dels som daglejer. I huset bor Hans og Kirstens tre børn, Bodil på 12 år, Johan på 8 år og Catrine på 4 år.
1840 Bodil er flyttet hjemmefra. Til gengæld har famiien taget et plejebarn til sig. Hun hedder også Catrine, og de to næsten jævnaldrene piger har sikkert glæde af hinandens selskab.
1845 Bodil er flyttet hjem igen. Hun er nu 23 år. Til gengæld står Johan nu på egne ben.
1850 Bodil er blevet gift med Rasmus Pedersen på 34 år. Han er daglejer og kommer fra Thorslunde sogn. De har fået datteren Kirsten, der er 1 år. Den ene del af huset er lejet ud til en anden daglejerfamilie.
1855 Bodil og Rasmus bebor nu husets anden halvdel. De har fået to børn mere, Hans på 5 år og den næsten nyfødte Anders.
1855 Sønnen Johan vender tilbage og får papir på, at han overtager huset.
1860 Hans Johansen er nu 73 år. Han bebor stadig en del af huset sammen med sin kone Kirsten, der er 63 år. Datteren Catrine, der nu er 30 år, er vendt tilbage og ernærer sig som daglejerske. Hun har fået sønnen Niels med en “ukendt” mand. Rasmus og Bodil har nu 4 børn, på hhv. 11, 10, 6 og 3 år.
1870 Hans Johansen er død, og sønnen Johan Hansen på 43 år er flyttet ind med sin familie. Han har giftet sig med Maren Kirstine Larsdatter fra Ledøje. Hun er 41 år, og sammen har de datteren Karen Marie på 4 år. Johan’s mor, Kirsten bor hos dem. I huset anden halvdel bor Bodil nu alene med datteren Karen, efter at Rasmus er død.
1920 Anders Hansen, gårdejer i Risby har nu overtaget huset sammen med en række andre ejendomme.
1936 Huset beboes af arbejdsmand Peder Larsen
1950 Jens P. Nielsen har overtaget huset.
1996 Huset beboes af Helmer og Martha Olsen.