Vridsløselille

Vridsløselille var en landsby lige øst for Store Vejleå.
I 1682 bestod den af 12 gårde og fire huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 476,3 tønder land skyldsat til 154,89 tdr. hartkorn.

Da landevejen mellem København og Roskilde blev rettet ud, kom Vridsløselille til at ligge syd for landevejen, mens Roskilde Kro blev flyttet nogle få kilometer mod syd fra den gamle landevej og placeret lige nord for den nye vej klos op ad Store Vejleå.

Da jernbanen blev anlagt mellem København og Roskilde, kom Vridsløselille til at ligge lidt nord for den. Der kom imidlertid ikke noget stoppested ved landsbyen, som ikke fik umiddelbar betydning for den videre udvikling. En station anlagdes derimod ved Tåstrup, hvor der hurtigt udvikledes en stationsby.
Noget øst for Vridsløselille oprettedes en straffeanstalt nær gården Albertslund, i tilknytning til hvilken der hurtigt voksede en mindre bebyggelse frem med Vridsløselille Trinbræt, som ligger tæt på den nuværende Albertslund Station.
Kilde: Wikipedia

Dette websted anvender cookies. Når du fortsætter med at anvende dette websted, accepterer du vores brug af cookies.