Uddrag fra bogen om Hyldagerskolen

Skolens første skoleinspektør, Bo Gudmander, skrev i 2015 følgende:

”I slutningen af tresserne, hvor udflytningen til Herstedernes Kommune skete, blev der brug for mere skoleplads. Politikerne i kommunen besluttede derfor at bygge en skole, og den skulle kunne give muligheder for nye undervisningsformer. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, som blev vundet af 3 unge arkitekter, der høstede stor anerkendelse i skolebyggerkredse. Kommunalbestyrelsen besluttede, at den nye skole skulle bygges på en mark ved Gl. Vridsløselille. Området var yderzone (landbrugsjord), så området blev ændret til byzone.

Skolen startede i nogle midlertidige pavilloner, der både havde været brugt på Egelundskolen og Sydskolen. De blev hejst på plads og lignede ikke det, forældrene ventede af en skole.

Lærerne, de fleste nyuddannede, sled i det og skulle selv bestemme, hvilke materialer de ville bruge i undervisningen. Allerede året efter indførte jeg den åbne fagfordeling, som var en nyskabelse i folkeskolen og ikke afprøvet før. Flere inspektørkolleger advarede mig imod den slags nymodens!!

Rammerne var svære, og en del forældre var modvillige. Det lignede ikke den skole, de havde forventet; men det vendte meget hurtigt, og flere ringede om at få overflyttet deres børn til skolen. Forældrene byggede legepladsen. I dette arbejde deltog skolens lærere og øvrige personale naturligvis også!

Byggetiden for den nye skole var beregnet til 2 år, men der gik det dobbelte. Det var et fantastisk projekt. Buerne, som var skolens tag, ankom med lastbil om natten, (dette på grund af deres størrelse og det besvær, det ville afstedkomme om dagen) og blev hejst på plads om dagen. Den nye skole
var meget moderne og præget af nytænkning f.eks., at der skulle være tæpper på gulvene overalt for at dæmpe støj – det medførte, at elever og personale færdedes med hjemmesko eller strømpesokker. Desværre sluttede dette, da nævnet mente, at mange forældre ikke kunne klare udgiften til ekstra sko etc.

Så skulle ideerne stå deres prøve, åben plan og værkstedsundervisning. Lærerne var utrolig arbejdsomme.

Skolen fik også et kunstværk ”Hånden” lavet af en svensk billedkunstner, der fik den bevilgede sum til rådighed. Andre havde ønsket anden kunst til skolen!

Den store tanke om 3 skoler i den store skole blev stoppet pga. et politisk forlig, der betød, at man vedtog at bygge en ny skole, Nordmarkskolen, som havde rådhuset, plejehjemmet og ungdomsboliger samt en stor parkeringsplads til naboer – men ingen beboelseslejligheder i nærheden!
Skolen fik moderne skrivemaskiner af IBM – de blev stillet omkostningsfrit til rådighed af firmaet.Der opstod nye ideer, og skolen blev delt i 3 afdelinger, og man besluttede at søge om at lukke åbenplan, hvilket blev godkendt og gennemført!

Møder dengang tog lang tid, og skolenævnsmøder kunne vare til langt ud på natten. Skolen havde vokseværk, men pludselig slog lynet ned. En elev fra en anden skole legede med tændstikker, og tumlesalen og en stor del af afdelingen brændte ned. Der var uvished om genopbygningen, og det var en svær tid; men endnu engang ydede lærerne og det øvrige personale en stor indsats.

Skolen var nu så veletableret, at lærere, elever eller det øvrige personale medvirkede i forskellige emneuger til stor glæde for elever og forældre.
Eleverne var nu fra en større del af området omkring skolen. Nogle forældre klagede over, at deres børn skulle over Roskildevej for at komme i skole – det var især forældre fra Egelundskolen, der beklagede sig – men eleverne viste sig at være glade for deres nye skole.

Vi fik også en skolefritidsordning, SFO. Det var svært at få lærere og pædagoger til at arbejde sammen – det lykkedes dog.

I juletiden havde skolen flere år besøg fra Albertslunds venskabsby i Norge. Herfra kom der en flok piger, som lyste op med Luciaoptog. Mange forældre stillede beredvilligt op og husede disse luciapiger. Flere af skolens elever besøgte senere deres ”logerende” i Norge. Luciapigerne glædede også beboerne på to af kommunens plejehjem med deres optog.