Elevoprør i B-sporet 1973-74

Lærergruppen i B-sporet havde fået den idé, at eleverne fik for lidt motion og frisk luft, og derfor blev der dekreteret udeordning i frikvartererne.

Eleverne blev gennet ud i alle frikvarterer og dørene ind til lokalerne blev låst. Dette var eleverne meget imod, og de besluttede sig efter nogle rådslagninger til at gøre noget ved tingene.

Ved en skoledags begyndelse havde de fået låst hoveddøren til skolen, og sat et skilt op, som henviste til en anden indgang, hvor lærerne så skulle gå ind. Inde bag døren ventede en gruppe elever med net og tove, og de lærere, som mødte blev fanget og bundet som gidsler.

Aktionen lykkedes og det hele endte med, at det var lærerne, som fik udeordning, så de slev kunne prøve, at skulle lege udendørs i frikvarterne.

Det var, hvad der så blev til en smalfilm i ”super-8”, som lærer Gert Valentin mange år senere fik digitaliseret.

HY_AfdB_elevoprør_video

Dette websted anvender cookies. Når du fortsætter med at anvende dette websted, accepterer du vores brug af cookies.