1979 Hybberup
I mange år blev der arrangeret forskellige features, og i foråret 1979 var det et minisamfund, hvor produktion af forskellige varer til salg ved et åbent hus arrangement var grundlaget for skolearbejdet i en uge.
Der blev oprettet 6 virksomheder, som kunne beskæftige ca. 115 unge mennesker.
Alle elever skulle søge et job og blev indkaldt til jobsamtale inden ansættelse.
Lønningerne var forskellige alt efter, hvilket job det drejede sig om.
I et særnummer af Hyldagerbladet blev der annonceret efter mulige kandidater til de forskellige jobs.
Herunder er de originale stencils, som blev fremstillet med klippe-/klistremetoden. En tidkrævende og lidt langsommelig metode. Derefter blev der brændt stencils af hver side og trykt ca. 150 eksemplarer af Hyldagerbladet på en elektrisk sværteduplikator, som var afløseren for de hidtidige spritduplikatorer.